Nyhedsbreve

Nyhedsbreve

Nyhedsbreve kan være yderst værdifulde i kampen om salg.

Læg en strategi for, hvilken målgruppe du ønsker at arbejde med, og hvordan du vil få fat i e-mail adresser fra målgruppen. Det kunne f.eks. være ved canvas, det kunne være via din webshop eller din hjemmeside.

Ligesom med al anden online annoncering er det vigtigt, at du lægger en strategi, så du ved, hvor hyppigt du vil udsende, hvilke kampagner du vil køre, og hvordan du vil segmentere dine kunder, så dine nyhedsbreve har høj relevans. Du kan også opsætte mere avancerede nyhedsbreve baseret på f.eks. specifikke køb, på hyppige køb eller baseret på handling i tidligere nyhedsbrev (hvis en kunde f.eks. har klikket på et bestemt link i en tidligere mail og således vist interesse uden at købe). Men segmentering kan kun lade sig gøre i det omfang, data er tilgængelige. Derfor er det vigtigt, at lægge en strategi, således at du kan arbejde på at få de relevante data.

Til at udsende masse-emails kan du bruge et CRM-system eller et andet program som f.eks. MailChimp, som er et af de mest kendte. Fordelen ved at bruge et CRM-system er, at alle dine mailudsendelser automatisk bliver gemt på den enkelte kunde, således at du altid kan se, hvilke nyhedsbreve de enkelte kunder har modtaget. Ulempen kan være, at skabelonerne i CRM-systemet ofte er lidt svære at arbejde med. Her kan man i stedet bruge en anden tjeneste som f.eks. MailChimp, som er nemt at arbejde med, men her er det så vigtigt, at man samtidig husker at registrere, hvilke kunder der har modtaget nyhedsbrevet, så dette er lidt mere besværligt. 

Kontakt Smartness hvis du vil høre, hvordan vi kan hjælpe dig med dine nyhedsbreve og evt. øvrige online marketingaktiviteter. 

;