Facebook opslag og annoncering

Facebook opslag og annoncering

Når du har oprettet din firmaside, kan du lave opdateringer på firmasiden. Opdateringer på en firmaside fungerer meget på samme måde, som når du laver en opdatering på din egen væg som privatperson. Du kan uploade billeder og film, skrive en tekstmeddelelse m.v. Du har dog adgang til flere andre funktioner, hvor du bl.a. kan "booste" et opslag og se statistik på dine opslag.

Boost af opslag på Facebook
Når du skriver et opslag, er det begrænset hvor mange du når ud til i hvert fald så længe, du ikke har mange følgere. Dine følgere vil se dit opslag, og alt efter hvor mange der deler dine opslag, kan du nå bredere ud. Men hvis du vælger at booste et opslag, kan du betale dig fra at få dit opslag vist til nogle, som ikke følger din side, og som måske slet ikke kender til dit firmas eksistens.

For at booste et opslag, skal du klikke på "Boost opslag" som er den blå knap, der vises under hvert af dine opslag. Når du booster et opslag, skal du angive et budget og en varighed for boost af dit opslag. Herudover skal du vælge, hvilke målgrupper, du ønsker at nå ud til. Dette er helt klart en af fordelene ved Facebook, da der er mange muligheder for at segmentere. Du kan bl.a. vælge på køn, alder, områder/byer og interesser. 

Boost af opslag virker (lige som Facebook annoncering) bedst, hvis du har noget virkelig godt at sige. Det kunne f.eks. være 20% rabat i din webshop, en gratis e-bog, en konkurrence eller lignende. Lad vær med at booste alle dine opslag, da det hurtigt vil vise sig, at du ikke får nok ud af det. Herudover anbefaler vi, at man langt oftere annoncerer i stedet for at booste, da der er flere muligheder ved annoncering.

Annoncering på Facebook
Hvis du vælger at annoncere på Facebook, hvilket vi helt klart anbefaler at man gør, opretter du annoncer, som ikke vil kunne ses på din egen væg. Fordelen ved annoncering frem for boost er bl.a. at du kan oprette 2-3 forskellige annoncer for at se, hvilken der klarer sig bedst. Så kan du hurtigt deaktivere dem, der ikke klarer sig så godt, så du får mest muligt ud af din annoncering. Du kan også vælge at oprette et tilbud med f.eks. 20% rabat, hvor det er muligt at "gemme" tilbuddet, og så vil man modtage en reminder gennem Facebook, når tilbuddet er ved at udløbe. Herudover er der en række muligheder for segmentering, hvor det f.eks. er muligt at importere alle dine kunders e-mail adresser og finde profiler på Facebook, der ligner dine nuværende kunder mest muligt - dette er en ret effektiv form for segmentering.

Ligesom ved boost lægger du et budget, så prisen ikke kommer som en overraskelse for dig. Vælg dine kampagner med omhu, da kun de bedste vil virke. Du skal tænke på at din annonce kommer ud til personer, der sandsynligvis intet kender til din virksomhed, så der skal være noget at hente for modtageren.

Smartness kan hjælpe med din online annoncering
Hvis du er i tvivl om, hvordan du griber det hele an, kan Smartness hjælpe dig i gang, og vi kan også stå for al din online annoncering, såfremt du ønsker dette, så du får mest muligt ud af det, og så du kan koncentrere dig om alt det øvrige i din forretning. Vi kan sørge for hyppige og relevante opslag, vi kan stå for boost og annoncering, og vi kan hjælpe med andre online marketingaktiviteter som f.eks. SEO, Google Adwords og nyhedsbreve. Kontakt os for at høre mere 

;