Facebook Firmaside

Facebook Firmaside

Uanset om du sælger til private eller B2B er det en rigtig god idé at oprette en firmaside på Facebook. Det er gratis annoncering, hvor du kan komme tættere på din målgruppe. Og i takt med at du får flere og flere følgere til din side, vil der være større chance for at flere af dine følgere vil dele dine opslag, så du når endnu bredere ud.

Opsætning af Facebook side
Her får du en vejledning i, hvordan du selv kan oprette og opsætte en virksomhedsside på Facebook. Du kan også lade Smartness hjælpe dig, så du ikke skal bruge unødig tid på dette - kontakt os gerne for at høre mere.

Gå til denne side for at oprette din firmaside

Klik på "Opret en side", hvorefter du skal vælge, hvilken type firmaside, du ønsker at oprette. Du kan vælge mellem: 

  1. Lokal virksomhed eller lokalt sted
  2. Virksomhed, organisation eller institution
  3. Brand eller produkt
  4. Kunstner, band eller offentlig person
  5. Underholdning
  6. Sag eller fællesskab
Klik på den type, du vil oprette. Alt efter type af virksomhed, skal du udfylde yderligere information som kategori m.v. Vælg den kategori, der passer bedst til din virksomhed. Herefter skal du udfylde et navn. Vælg f.eks. dit firmanavn eller det navn, du ønsker, din side skal hedde.

Nu er din Firmaside oprettet, og du kan gå i gang med at uploade profil- og coverbillede samt udfylde de forskellige sektioner om din virksomhed, herunder kontaktoplysninger, historie osv. 

Under menuen "Indstillinger"/"Generelt" kan du vælge, at din side ikke skal være offentlig tilgængelig før du er færdig med siden. Vælg "Rediger" til højre ud for "Synlighed af side" og vælg herefter "Siden er ikke offentliggjort". Når du er klar med din firmaside, kan du samme sted vælge, at siden skal offentliggøres.

Der er mange andre sektioner og muligheder for forskellige opsætninger af din firmaside. Vi har lavet en videoguide til opsætning af din firmaside. Se længere nede.

Smartness kan hjælpe...
Husk at en Facebook firmaside ikke er "noget i sig selv". Hvis du er seriøs, er det vigtigt, at du får mange følgere til din side, og at du lægger en strategi for din firmaside. Lad Smartness hjælpe dig! Book en tid her eller kontakt os for at høre mere. 


Videoguide

Se vores videoguide om opsætning af en Facebook Firmaside

Klik her
;