Den datadrevne virksomhed

Den datadrevne virksomhed

Flere uafhængige undersøgelser viser, at datadrevne virksomheder har et væsentligt større driftsresultat end ikke-datadrevne virksomheder. Men hvordan kommer din virksomhed i gang med at bruge jeres data, og hvilke data har I egentlig til rådighed?

For små og mellemstore virksomheder gælder det om at starte i det små. Først og fremmest er det vigtigt at finde ud af, hvilke data I har til rådighed, eller hvilke data, det er muligt at få til rådighed og derefter sikre jer, at jeres data er valide. Kvaliteten af jeres data er vigtig, da I ellers kan risikere, at I bruger jeres data fejlagtigt eller ikke får al data behandlet. Her er integration mellem jeres systemer vigtig, således at I ikke har flere forskellige systemer, der skal vedligeholdes.

Benyt f.eks. tal fra jeres regnskabssystem, CRM-system, webshop eller website samt eventuelle eksterne data, hvis det giver mening. Det er også en mulighed at købe adgang til systemer, der kan hjælpe med at analysere jeres data.

En måde at komme i gang på, hvis I ikke har arbejdet med data før, er at tage udgangspunkt i jeres kunder, så I begynder at arbejde med "Customer Experience":

Da ca. 80% af salget kommer fra loyale kunder, kan I prøve at identificere disse kunder. Hvis I lærer at forstå de loyale kunder, vil det være lettere for jer at finde nye og flere loyale kunder. 

Sørg for at fastholde de loyale kunder. Det kunne f.eks. være ved at tilbyde særlige rabatter, tilbud eller arrangementer kun til de mest loyale kunder. 

Vis kunderne, at I forstår dem og giv dem en god oplevelse gennem hele processen fra bestilling til levering og eventuel efterfølgende kontakt, og I vil få flere ambassadører, der anbefaler din virksomhed til andre.

Analyser jeres data. Hvilke demografiske data har I til rådighed, herunder køn, alder, land eller landsdel? Hvornår er der flest der køber? Benyttes der primært pc, mobil eller tablet, når kunder besøger sitet eller webshoppen? Hvordan finder kunderne din virksomhed? Hvilke købsmønstre har kunderne og er jeres kunder tilbøjelige til at købe produkt 2, hvis de allerede har købt produkt 1?

Brug disse data i markedsføringen, så I segmenterer kunderne alt efter interesser, købsmønstre m.v. så dine nyhedsmails og annoncer er mere målrettede. 

Barrierer
Mange virksomheder kommer ikke i gang eller kun delvist i gang med at bruge data aktivt i deres forretning ud over den almindelig rapportering til ledelsen. Dette skyldes ofte manglende tid og ressourcer, at prisen for relevante IT-løsninger er for høj samt manglende kompetencer i virksomheden indenfor forretningsudvikling og implementering.

I dag findes der heldigvis en række løsninger og systemer, også til mindre virksomheder, der er til at betale, og hos Smartness har vi både ressourcer og den nødvendige viden til at kunne hjælpe jer godt i gang med at blive mere datadrevet. Vi kan hjælpe med at indfange data, med at analysere data og med at bruge jeres data til forretningsudvikling som kan mærkes på bundlinjen. Kontakt Smartness i dag og hør mere om, hvordan vi kan hjælpe. 

    


;